Fodboldstøvler – den ultimative guide til fodboldspillere



Fodboldstøvler er det vigtigste udstyr for enhver fodboldspiller. Fodboldstøvlen er ikke bare et stykke fodtøj, men nærmere en del af dig og din identitet som fodboldspiller – sådan ser vi i hvert fald på det. Som spillere har vi opbygget en kæmpe erfaring, viden og interesse for fodboldstøvler – og dette ønsker vi at dele med de resterende danske fodboldspillere på alle niveauer.

Det kan være temmelig svært at finde den rigtige fodboldstøvle og vi kender mange som kæmper med at få et overblik over, hvilke fodboldstøvler der passe bedst til deres spillestil, type og position. Vi har selv været i situationen og kender frustrationen over det svære valg. Vi mener dog det skal være positivt og glædeligt at finde de rigtige fodboldstøvler – for hvad er federe end at tilføje et nyt våben der fremhæver dine bedste evner på fodboldbanen? Ikke meget, hvis du spørger os.

På baggrund af ovenstående skabte vi derfor fodboldstøvle.dk.dk i foråret 2015. Fodboldstøvle.dk har derfor ét altoverskyggende mål: At hjælpe de danske fodboldspillere, på alle niveauer, med at finde de fodboldstøvler som fremhæver deres evner mest muligt.

Derudover forsøger vi også at sammenligne priserne på fodboldstøvler hos de store leverandører på det danske marked, således at du kan finde dine næste fodboldstøvler til den laveste pris.

Gør gode fodboldstøvler mig til en bedre spiller?

Som fodboldspiller bliver dine støvler en naturlig del af dig og den spiller du er på banen. Vi siger ikke at de rigtige fodboldstøvler nødvendigvis løfter dig flere niveauer, men den rette fodboldstøvle kan give både mentalt og fysisk overskud, samt fremhæve dine styrker på fodboldbanen.

Som med så mange andre ting, så er der selvfølgelig en afvejning af pris og kvalitet i forbindelse med købet af fodboldstøvler. For os er fodboldstøvlen dog den sidste del af vores udstyr og uniform, som vi ønsker at gå på kompromis med. En fodboldstøvle er som en ridders sværd – den sidste del af udstyret du ønsker skal svigte. Vi siger ikke at den dyreste fodboldstøvle altid er den bedste og der kan ofte være små mellem de bedste fodboldstøvler på markedet. Derfor fokuserer vi i vores guides ikke kun på at finde de bedste støvler, men ligeledes et godt køb til prisen.

Hvilke fodboldstøvler er de bedste?

Det er et spørgsmål, som man ikke lige kan svare på uden yderligere informationer. Det afhænger af forskellige fysiske parametre, men i høj grad også af, hvilken position du spiller på banen, samt hvilken type spiller du er.

Vi har i vores guide, ”Hvilke fodboldstøvler skal jeg vælge?”, valgt at fokuserer på positioner og spillertyper, når vi anbefaler hvilke fodboldstøvler vi mener er de bedste, samt de bedste til prisen. Vi kigger på de forskellige egenskaber og kvaliteter som er vigtige for den enkelte spiller og ser hvilke fodboldstøvler der bedst fremhæver dette. Producenterne af fodboldstøvler ser også ofte på positioner og spilletyper når de udvikler støvlerne, så der vil helt sikkert også findes et par der matcher dig.

Hvis man kigger på konkrete parametre, så kan man i højere grad sige, hvilken fodboldstøvle der er den bedste. Det er f.eks. relativt nemt at lave en oversigt over, hvilke fodboldstøvler der vejer mindst. Man skal dog huske at de fleste egenskaber har en modsætning. Dette betyder f.eks., at det kan være svært at udvikle en fodboldstøvle der både er meget let og giver stor beskyttelse. Ofte vil der være en modsætning imellem disse parametre – og det kan være meget afhængigt af spillestil og position, hvordan du skal vægte dem i forhold til hinanden.

Nike, Adidas, Puma eller et fjerde mærke?

For nogle bliver valgte af mærke nærmest en religion. Hvis du altid har spillet i Adidas fodboldstøvler og er tilfreds med dette, så skal der sandsynligvis meget til at overbevise dig om at skifte til et par Nike. Dette har vi fuld forståelse for – og kender situationen fra os selv. Vi har dog fundet ud af med tiden, at man med denne tankegang risikerer at gå glip af store oplevelser og fodboldstøvler der overrasker dig.

fodboldstøvler

Vi forsøger med denne side at lave en objektiv og upartisk vurdering af de forskellige fodboldstøvler på markedet. Vi kan godt lide at teste og prøve en masse forskellige fodboldstøvler – og holder os som udgangspunkt ikke til bestemte mærker. Hvis vi hører om et par fodboldstøvler i høj kvalitet, så er vi ofte hurtige til at få dem testet.

Vi forsøger ligeledes at lave en overordnet beskrivelse af de forskellige egenskaber som er vigtige for fodboldstøvlerne, samtidig med at støvlerne sammenlignes f.eks. på tværs af mærker. På denne måde forsøger vi at give et indblik i fordelene ved hver enkelt støvle og gøre det nemmere for dig at foretage det rigtige valg af fodboldstøvler.

Fodboldstøvlernes farver og design

De fleste modeller findes efterhånden i en række forskellige farver, som løbende udvikles og opdateres. De fleste mærker arbejder ligeledes med limited edition udgaver, hvor f.eks. designet er anderledes eller farven er speciel.

Mærker som Nike og Adidas kommer løbende med farveopdateringer – og det kan ofte ske på tværs af de forskellige modeller. Nike har f.eks. tidligere introduceret deres Lightning Silver Pack, der indeholdt en ny farver til hver af deres fire topmodeller: Nike Hypervenom Phantom, Nike Magista Obra, Nike Mercurial Superfly og Nike Tiempo Legend.

På fodboldstøvle.dk kan du løbende følge med i, hvilket udvalg af farver og designs der pt. er tilgængelige på markedet. På de enkelte fodboldstøvlers sider opdaterer vi løbende med de udgaver som frigives – og får ligeledes fjernet de design og farver som ikke længere er aktive. På denne måde kan vi give dig et endnu mere præcist overblik end de enkelte leverandører.